Hej venner
Åh hvor jeg dog elsker sne. Ja jeg ved godt at det er besværligt, men jeg er uforbederlig. Selvfølgelig giver det problemer i trafikken og på gader og stræder, og husejere kæmper med at skuffe sne på fortove o.l. Men jeg har altid elsket sne.
Allerførste gang jeg startede med at skuffe sne, var jeg knapt fyldt 6 år, og selvom det var hårdt arbejde, arbejdede jeg som en lille hest. Vi havde en stor hjørnegrund, og vores hus var delt op som lejlighed på 1 sal, og en stor herre konfektion i hele stue etagen. Min mor var for træt til at ordne vores fortorve, for hun gik med aviser og bagefter skulle hun på arbejde på fabrikken, og ved siden af have hun også et ekstra arbejde på et gartneri, så hendes dag var fyldt op, og når hun kom hjem, skulle der laves mad, så når klokken var 19.00 sov min mor som en sten. Jeg vaskede op , vaskede gulv og til sidst lavede jeg kaffe til min lille mor, for det vidste jeg hun satte pris på. Min far lavede absolut ingen ting, for han havde nok med sin forretning, han var nemlig skrædder.
I alle årene hvor jeg boede hjemme, ordnede jeg sne rydningen, og det kunne sagtens foregå om natten, når sneen dalede ned. Mor forbød mig at gå ned om natten, men havde jeg ikke gjort det, så var det ikke blevet gjort, og så ville min far blive sur. Min far undskyldte sig med at han skam ikke kunne skovle sne, for så ødelagde han jo sine fine hænder, og så ville han ikke kunne sy.
Jeg syntes nu det var hyggeligt, for jeg elskede min brune skistøvler, blå anorak og den lange hue, som også samtidig kunne bruges som halstørklæde. Jeg havde ingen vanter eller luffer på, for det havde min mor ikke råd til at købe, så jeg frøs jo en del, først da en nabo forbarmede sig over mig, fik jeg luffer, og der var jeg omkring 13 år.
Jeg så aldrig andre børn skuffe sne hvor jeg boede, kun granvoksne mænd, med sammenbidte ansigter, ingen tvivl om, at de brød sig ikke om at skuffe ( skovle sne ).
Snerydningen var ikke en pligt for mig, for jeg elskede jo sne, og for at gøre det lidt hyggelige, sang jeg samtidig. Det kan da godt være at nogle har syntes at det var underligt at jeg sang, men bortset fra det, er det et godt fif....man behøver jo ikke skråle....ha ha ha ha.
Mit motto er, man gør det så godt man kan, og så kan man ikke forlange mere.
Kan i nu have en fortsat rigtig go dag, og pas godt på jer selv derude i sneen og kulden.
Jeg vedlægger de dejlige ( De Nattergale ) åh hvor jeg elsker deres julekalender.
Ha en nice dag....ha ha ha
Nette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.