fredag den 24. december 2010

Endelig jul


Kæreste venner

Endelig er det jul, og er det ikke herligt.
Hvid jul, ja det er så sandt så sandt, hvem skulle tro på det. Men venner, når det nu er jul, så kan det ikke blive bedre, for det er som et eventyr.
Hvilken jul, den vil man huske resten af sine dage, godt nok mener jeg ganske bestemt at da jeg var barn, havde vi næsten altid sne i julen...hmm hmm.
Hansemand står i køkkenet og laver dejlig flæskesteg, ris a la mande, jeg står så for julehyggen, og Milo holder øje med om alt går rigtigt til.
Selvfølgelig er jeg blevet syg, jeg har fået halsbetændelse, men venner det skal ikke afholde mig fra at hygge med min lille familie. Nuspigen har pakket julegaver ind, og de ligger nu under juletræet og glimter. Milo får også julegaver, han har selv pakket en op, for han er så snu....men herregud, det er jo kun jul engang om året.
Har været ude at trave i sneen med Milo, for uanset hvad skal Milo jo luftes.
Hvor jeg dog tænker på alle de mennesker som ikke når hjem på grund af vejret, men venner det vigtigste er jo jeres helbred, så kan man jo lige forskubbe julen en lille tand.
Jeg var på juleindkøb i Bilka i Fields, og jeg må godt nok indrømme at der var mange mennesker. Men alt gik ganske pænt, selvom folk sloges om flæskestegene, og sendte hinanden dræberblikke. Først til mølle, men uha da den var ikke go, den her steg var jo med ben, og det nytter jo ikke hvis man vil have stegen uden ben.
  Ingen slåskampe, men en masse grimme ord blev der råbt, så man krummede tæer. Ænderne var pænt oppe i prisen fra 250, til 500 kr, og det fik mange til at vælge flæskestegen. Jeg vil helst se ænderne flyve, og jeg har da også dårlig samvittighed over at så mange grise må lade livet, nu må jeg overveje om jeg skal blive vegetar.
Hvilket dejligt personale i Bilka, alle var så hjælpsomme og de havde smil i både øjnene og i stemmerne.
Marcipanen og nougaten skulle jeg da have, og rødkålen og rødbederne var på tilbud, så det var jo herligt.
Ja venner, hvilket juleræs, mange havde børnene med på indkøb, så der var gråd og skrig, men også mange glade forventningsfulde dejlige unger.
Ja og nu har julfreden sænket sig over land og by.
Kan i nu alle sammen, også jer der må overnatte i idrætshaller, have en rigtig dejlig jul.

Det kan godt være at du ikke kan lide moster Karens hjemmestrikket halstørklæde, eller onkel Viggo`s valg af musik CD ( Tabbelnakkel korets fælleds sang ) ha ha ha
, eller farmor Oda`s hjemmelavet sylte, eller morfars valg af krydder silden, det er tanken der tæller, og de har valgt med hjertet og pengepungen.
Hyg jer derude i de små hjem, og husk at være søde ved hinanden.

Jeg ønsker jer alle sammen en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.
Kram fra Nette

Endelig jul- klik her
Vedlægger en dejlig julesang af skønne Chris Rea.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.