søndag den 26. december 2010

Tilbageblik og til nu/ en vidunderlig jul

Hejsa venner

always in my mind/ klik her

En dejlig jul, som altid vil blive husket, for i år var den helt speciel, vi havde sne.
Hvilken jul, og hvorfor gik dagen så hurtigt.
Hvorfor betyder julen så meget for nogle af os.
 Måske det bunder i at julen var noget helt speciel da vi var børn, for dengang tænkte man jo ikke i økonomi, eller andet.
Tilbageblik.
jamen alt var jo tilrettelagt mere eller mindre, og man havde jo sit barnesind, og var glad for gaven eller gaverne, uanset hvad det var man fik. Forberedelserne var der jo, jeg klippede kravlenisser ud af ugebladende Hjemmet & Familiejournalen, for min lille mor havde ikke råd til at købe fine ting til at hænge på træet. Vi havde heller ikke råd til et stort træ, og uanset havd min mor og jeg kom hjem med af juletræ, skar min far det ned til det halve. Min far kunne ikke lide julen, men det kunne min mor og jeg godt.
Julegaverne bestod af undertøj og strømper, som min mor købte for sine små penge. Min far købte ikke julegaver, så han hoppede over gærdet hvor det var lavest. Men mor lavede traditionel julemad, med rigtig rødkål og en skøn flæskesteg. Jeg vidste godt at det var sjældent der var legetøj til mig, for min mor havde ikke pengene. Selvom min mor boede i min fars hus, betalte hun husleje . Julepynten lavede min mor, og det var så fint så fint, desværre brændte min far alt , flere år senere, da jeg kom på efterskole.
Selve juleaften var jo spændende, og ofte gjorde jeg det, at når jeg havde spist så gik jeg mig en tur i kvarteret, og kiggede diskret ind ad vinduerne hos naboerne, når jeg kunne høre at de spillede julemusik og dansede rundt om juletræet. Jamen det føltes som jeg selv var med, og det var en rar oplevelse.
Når jeg havde pakket mors julegaver ud, gik jeg hen til bordet hvor min far sad og sov med hovedet i hænderne. Jeg stillede mig forsigtigt op, ikke helt tæt til far, for så kunne jeg risikere at han slog ud efter mig , døren til gangen var det sikreste. Jeg rømmede mig, for at få far til at vågne.
Det gav pote, og jeg så forventningsfuldt på ham.
 Far så olmt på mig, og sagde hvad glor du på...jeg sagde, jamen far det er jo juleaften....ja og hvad så, brølede han. Min mor rejste sig fra sofaen og sagde, Alfred det er din datter du taler til, og du ved jo godt hvad det er hun vil sige. Ja sagde jeg ivrigt, far har du også en julegave til mig....
Fars øjne gnistrede af vrede, og så, så han på min mor, som havde rejst sig truende.
 Han sagde ingenting men stak hånden i sine bukser og trak en 2 kr op.
 Her sagde han, og smed den op i luften, hvorefter 2 kroneren rullede hen ad gulvet. Jeg blev selvfølgelig glad, og gik igang med at finde den, og jeg vidste godt at jeg skulle være hurtig,   i tilfældet af at han skulle ombestemme sig. Min far grinte højt, da han så at jeg kravlede rundt på gulvet for at finde 2 kroneren.
Min mor råbte, Alfred du er verdens mest onskabsfulde menneske på jorden.
 Men jeg forstod ikke dengang hvorfor min mor var så ophidset, for jeg havde jo fået en  fin julegave.
 Jeg pakkede straks 2 kroneren ind, og gav den til min mor i julegave, og hun blev så glad så glad for gaven, og hun så på mig, og sagde med en sprød stemme, Nette`pige du er en god datter. Jeg var stjerne glad, for jeg havde gjort min mor glad for en stund.
Dette foregik det meste af barndommen, og da jeg blev en del år ældre, forstod jeg, at vores juletradition ikke var som andres. mange år senere, sagde jeg til mig selv, aldrig aldrig aldrig ville jeg nogen sinde byde min dejlige datter eller andre for dette.
Jeg er ikke i tvivl om at for mange mennesker med små penge, kan julen blive et problem, men har man hjertet med, og viser man sin familie at man holder af dem, uanet om det er jul eller ej, så vil julen blive en dejlig oplevelse igennem hele livet.
Jeg har ingen stor familie, men et eller andet sted, er vi jo alle sammen en stor familie, vi bor bare ikke sammen.
Kære venner, jeg håber i har haft og stadigvæk nyder julen.
Ha nu en fortsat dejlig 2 juledag.
Kram og mange jule hilsner til jer alle.
Nette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.